KRAV MAGA ESBJERG

Tak for din tilmelding!

Vi har modtaget din tilmelding og vil kontakte dig snarest muligt.

Krav Maga Krav Maga Krav Maga Krav Maga Krav Maga

KOM SOM DU ER

Skulle du føle dig begrænset så kom alligevel. Vi er en alsidig skare af personer med forskellige baggrunde og nationaliteter.

Teknikkerne i Krav Maga er ikke baseret på overlegen styrke, fleksibilitet og udholdenhed, men er designet til, at alle skal kunne forsvare sig selv og andre.

TRÆN FOR DIN SIKKERHED... OG ANDRES

Har du eller en pårørende været udsat for truende adfærd eller et voldeligt overfald? Træning i selvforsvar kan betydeligt øge dine muligheder for at komme ud af truende eller voldelige situationer.

Baggrundsbillede Stor Baggrund

SKRIV TIL OS

Seminarer

Folk

Er I en virksomhed, forening eller større gruppe, der ønsker et anderledes, lærerigt og aktivt arrangement?

Vores seminarer tilbyder en praktisk og engagerende introduktion til grundlæggende selvforsvarsteknikker – tilpasset netop jeres behov.

Uanset om det er som en del af teambuilding, et firmaarrangement, en foreningsaktivitet, eller blot ud fra en interesse for selvforsvar, sammensætter vi et seminar, der giver jer både fysisk aktivitet, samarbejde og indblik i selvforsvar.

Hvad kan i forvente?

• En introduktion til basale selvforsvarsprincipper.

• Praktiske øvelser med trygge og erfarne instruktører.

• En sjov og aktiv oplevelse, der styrker fællesskab og tillid.

• Fokus på reaktion, kropsbevidsthed og håndtering af stressede og uventede situationer.

• Mulighed for at stille spørgsmål og få indblik i vores tilgang.

Seminarerne kræver ingen forudgående erfaring og kan tilpasses alle niveauer. Vi tilrettelægger indholdet, så det passer til jeres gruppe – både i forhold til tid, varighed og intensitet.

Praktisk info

📍 Seminarerne afholdes enten i vores lokaler eller hos jer, alt efter jeres ønsker.

📆 Tidspunkt og varighed aftales individuelt samt priser.

💬 Kontakt os for en uforpligtende snak og et tilbud.

Om os

Klubbens Historie

Mere info kommer...

Instruktører

Rasmus Rothmann

Rasmus Rothmann | Chefinstruktør

Over 10 års erfaring med Krav Maga

Udlært i nærkamp, ved tjeneste i hæren og udsendt 2 gange.

Overdraget medledelse af klubben i 2019, og fuld ledelse i 2022.

Gradueret som instruktør indenfor følgende forbund:

• Krav Maga Street Defence, ved Michael Rüppel

• Martial Arts Association International (MAA-I), Jürgen Kohler

• Israeli Krav International (IKI), Moshe Katz

Står jævnligt som vagt ved forskellige arrangementer i lokalområdet.

Certifikater
Ronni

Ronnie Hansen | Hjælpeinstruktør

Flere års erfaring med Krav Maga.

Gradueret som instruktør indenfor følgende forbund:

• Martial Arts Association International (MAA-I), Jürgen Kohler

Gradueret indenfor følgende forbund:

• Martial Arts Association International (MAA-I)

• Krav Maga Street Defence

• Israeli Krav International

Certifikat

Ledelse

Esbjerg Krav Maga er en frivillig organisation bestyret af følgende medlemmer:

Ronni Profil

Ronnie Hansen | Formand

Rasmus Profil

Rasmus Rothmann | Kasserer

Emilie Profil

Emilie Zielke | Næstformand

Praktisk info

Træningen

Træningen foregår tirsdage og torsdage.

18:00 - 19:00

Begynder/Grundform: Træningen er tilpasset nye og uerfarende medlemmer, såvel som dem der gerne vil forbedre deres grundform og basisøvelser.

19:00 - 20:30

Den almene træning: Alle er velkommen.

Alle er velkomne til at komme og få en gratis prøvetime. Book her!

Vi har dog en aldersgrænse på 16 år! Men vi arbejder på at få startet et unge-hold op. Skriv dig op til informationer om opstart af unge-holdet her.

Træning Træning

Vi bruger ikke Gi hos os, så kom i behageligt træningstøj.

Retningslinjer og sikkerhedsforanstaltninger under træningen:

• Det forventes at man retter sig efter træningslederen under træningen.

• Da vi under træningen kommer hinanden tæt ved, forventes der en god hygiejne fra den enkelte.

• Klip neglene så de ikke rager for langt ud, da disse kan skade dig og din sparringspartner.

• Smykker frabedes stærkt under træningen, da disse kan skade dig eller dine omgivelser.

Priser

Undervisningen koster 205 kr. om måneden og betales via abonnement.

Der er løbende måned + 1 måneds opsigelse.

Graduering sker når chefinstruktøren mener at man er klar til det, og det koster 300,-

Dette dækker pas, certifikat og bælte.

Graduering

Graduering er en del af Krav Maga. Det er her du får bevis på dine færdigheder.

Graduering foregår på den måde, at man går igennem pensum trin for trin sammen med de andre der skal op i samme bæltegrad som en selv, mens instruktøren noterer og observerer. Til sidst får man, hvis bestået, sit certifikat og bælte, og feedback fra instruktøren.

Det er muligt at opnå følgende bæltegrader i krav maga:

🟡 Gul

🟠 Orange

🟣 Lilla

🔵 Blå

🟢 Grøn

🟤🟢 Grøn-Brun

🟤 Brun

⚫ Sort

7. Kyu

6. Kyu

5. Kyu

4. Kyu

3. Kyu

2. Kyu

1. Kyu

1. Dan

Graduering

🟡 Gul

🟠 Orange

🟣 Lilla

🔵 Blå

🟢 Grøn

🟤🟢 Grøn-Brun

🟤 Brun

⚫ Sort

7. Kyu

6. Kyu

5. Kyu

4. Kyu

3. Kyu

2. Kyu

1. Kyu

1. Dan

Graduering

De forskellig grader, kaldes på japansk “Kyu” og “Dan” (da bæltesystemet stammer fra judo).

Kyu er elevgraderne og Dan er mestergraderne.

Kyu-graderne tæller ned fra det fjerneste niveau → altså fra det brune bælte. Dan tæller op fra det første niveau.

Dvs. 7. Kyu svarer til gult bælte (begynder), og 1. Kyu svarer til brunt bælte (højeste elevgrad).

Når man når til sort bælte, så er man 1. Dan. Dvs. sort bælte af første grad (den første mestergrad).

Michael Rüppel, som er læremester til vores instruktur Rasmus, er 7. Dan (den syvende mestergrad).

FAQ

Hvad er Krav Maga?

Krav Maga er en selvforsvarsteknik, der er udviklet af den israelske hær. Teknikken er baseret på naturlige bevægelser og instinkter, og er designet til at være effektiv i en nødsituation.

Hvad betyder Krav Maga?

Krav Maga stammer fra Israel, og betyder nærkamp direkte oversat fra hebraisk.

Må man anvende Krav Maga i det virkelige liv?

Ifølge §13 og §14 i Straffeloven må man altid forsvare sig selv og andre i situationer, hvor man udsættes for en reel trussel eller et angreb. Teknikkerne i Krav Maga er designet til sådanne situationer.

Kan alle lære Krav Maga?

Ja, alle kan lære Krav Maga. Teknikkerne er designet til at være effektive uanset alder, køn og fysisk formåen.

Kan man konkurrere i Krav Maga?

Krav Maga er en selvforsvarsteknik, og derfor er der ingen konkurrencer i Krav Maga. Teknikkerne er designet til at være effektive i en nødsituation, og ikke til at blive brugt i en konkurrencesituation.

Hvilke teknikker anvendes i Krav Maga?

I Krav Maga anvendes en lang række afværgeteknikker, slag- og sparketeknikker, faldteknikker samt låsegreb og nedtagning til gulvet.

Hvad kan man forsvare sig imod med Krav Maga?

I Krav Maga træner man forsvar mod overfald og trusler, der involdverer stikvåben, slagvåben, skydevåben, slag og spark, omklamring, armgreb samt halsgreb og kvælning.

Booking

Aldersgrænse for holdet er 16 år.

Vi arbejder på at få startet et unge-hold op. Skriv dig op til informationer om opstart af unge-holdet her.

Book GRATIS prøvetime herunder:

Tilmeld dig

Ikke helt sikker endnu?

Book en gratis prøvetime her.

Personlige Oplysninger
Nødkontakt
Helbred

Har du nogen medicinske tilstande, skader eller allergier, vi skal være opmærksomme på?

Samtykkeerklæring
Betaling

Hvis du starter før 1. april, betaler du for en hel sæson (1.500 kr.).

Hvis du starter efter 1. april, betaler du for en halv sæson (750 kr.).

Godkendte betalingsmetoder:

Mastercard Visa

Handelsbetingelser

1. Oplysninger om foreningen

Esbjerg Krav Maga

Grådybet 18a, 6700 Esbjerg

CVR: 45212548

mail: krav-maga-esbjerg@outlook.dk

Telefon: +45 26 85 04 71

2. Medlemskab og betaling

Undervisning i krav maga tilbydes som en løbende abonnementsordning, hvor der betales kontingent månedligt via Quickpay med betalingskort (Visa og Mastercard). Betaling sker forud for hver periode. Manglende betaling medfører midlertidig udelukkelse fra træning.

3. Seminarer

Virksomheder og større grupper kan booke særskilte seminarer efter aftale. Prisen fremgår af den individuelle aftale, og betaling skal ske forud medmindre andet er aftalt.

4. Binding og opsigelse

Medlemskab kan til enhver tid opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved opsigelse stopper betalingerne automatisk efter opsigelsesperioden.

5. Fortrydelsesret

Betaling for medlemskab og seminarer refunderes ikke, medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved udeblivelse fra undervisning, sygdom eller personlige forhold gives der heller ikke refusion.

6. Ansvar

Deltagelse i undervisning sker på eget ansvar. Vi tager hensyn til helbred og særlige forhold i det omfang, vi er informeret herom.

7. Klageadgang

Hvis du vil klage over et forløb eller et køb, kan du kontakte os på ovenstående kontaktoplysninger. Du har også mulighed for at klage til:

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

Privatlivspolitik

1. Dataansvarlig

Esbjerg Krav Maga er dataansvarlig for behandling af personoplysninger.

Kontakt:

mail: krav-maga-esbjerg@outlook.dk

Telefon: +45 26 85 04 71

2. Hvilke oplysninger vi indsamler

Ved indmelding og tilmelding til aktiviteter indsamler vi følgende oplysninger:

• Navn

• Adresse

• Telefonnummer

• E-mail

• Fødselsdato

• Nødkontaktperson og deres kontaktoplysninger

• Helbredsmæssige forhold (frivilligt og kun ift. forhold, instruktører skal være opmærksomme på)

3. Formål

Vi behandler dine oplysninger til følgende formål:

• Administration af medlemskab og betaling

• Planlægge og gennemføre undervisning og seminarer

• Sikring af sikkerhed og tryghed under træning

• Kommunikation om aktiviteter og ændringer

4. Retsgrundlag

Behandlingen sker på baggrund af:

Medlemsaftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b)

Samtykke (for helbredsoplysninger, GDPR art. 9, stk. 2, litra a)

Retlig forpligtelse (bogføringspligt ift. betaling)

5. Opbevaring og sletning

Oplysninger opbevares så længe du er medlem og i op til 5 år efter sidste betaling pga. regnskabslovgivning. Helbredsoplysninger slettes umiddelbart efter udmeldelse.

6. Deling af oplysninger

Vi deler nødvendige oplysninger med:

• Mobilepay, Quickpay og betalingskortudbydere (for at gennemføre betalinger)

• Offentlige myndigheder, hvis det er lovpligtigt.

Vi sælger aldrig dine oplysninger.

7. Dine rettigheder

Du har ret til:

• At få indsigt i dine oplysninger

• At få rettet eller slettet oplysninger

• At få begrænset eller gøre indsigelse mod behandling

• At trække samtykke tilbage

• At klage til datatilsynet (www.datatilsynet.dk)